vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag

bridges, construction, pictures, words

Prosa

på 11. maj 2011

Det var i mine unge dage. Jeg var lige fyldt sektsen og kunne allerede ikke huske da jeg blev født. Vi stod uden for skolens grund, det skulle man allerede dengang, rygning er forbudt på skolens områder, det er et spørgsmål om signaler, så vi stod der omme bag skuret på den anden side af vejen. Det var ikke engang fordi jeg var begyndt at ryge endnu på det tidspunkt, og der var ingen af os der vidste hvad det var for et skur vi stod bag, for det var ikke et skur, det var en plastbeklædt firkant, en forstørret elboks. Vi stod mellem den og hegnet der omkransede vandrensningsanlægget, hvor vi vidste at der skete noget, vandet fossede rundt derinde og pressede sig ud i byen gennem byens blodårer, hvis man overhovedet kan kalde en forsamling af fem tusind mennesker, der har så travlt med at passe deres egne sager at deres øjne ligner katterøvhuller, for en by. Og der var mindst en der vidste at der engang var skyllet et lig ind i anlægget, at det havde lagt sig med det afvaskede ansigt opad på risten der sorterer det groveste affald fra, alt større end 3 millimeter, inden vandet strømmer gennem sandfanget, hvor sand og slam bliver fjernet ved bundfældning og inden vandet løber videre til afdelingerne for kemisk rensning og biologisk rensning, der skal reducere mængden af nærringssalte så det undgås at saltene forårsager kraftig algevækst i de åer og søer hvor spildevandet bliver ledt ud.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: