vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag

bridges, construction, pictures, words

Prosa

på 10. maj 2011

Jeg kommer fra provinsen og der kan en hest stå i fred uden at blive skudt af to børn med ét luftgevær. Vi kravlede op på en firkantet skraldevogn med hjul under og hoppede videre op på garagens tag hvor vi lagde os ved siden af hinanden, to gange tretten år og safterne strømmede allerede i vores kroppe. Det var hans fars gevær og der var ingen hjemme, vi havde allerede skudt en høne, den gik rundt i hønseburet og skræppede med det mørkerøde blod løbende fra den ene side af hovedet. Jeg ved ikke om det var ham eller mig der skød, men inden nogen af os vidste noget sprang vi ned på skraldevognens tag og videre ned og på jorden og vi kunne høre manden mase gennem hækken og det var allerede umuligt at stikke af fra ham, han havde set os med geværet og hesten der gav et spjæt og begyndte at løbe rundt i folden. Vi løb ned af trappen til kælderen og smækkede døren bag os og alting var sikkert det næste stykke tid. Og jeg kunne mærke pulsen i hans håndled da vi begge to pressede ryggen til døren for at holde den lukket selvom den var låst. Prøv og mærk, havde han sagt, og taget min pege- og langefinger og lagt den på den hvide hud på hans håndled.
Men det blev ikke ved sådan og selvfølgelig, det kunne man have sagt sig selv, vendte skammen tilbage forklædt et telefonrør og jeg kunne allerede høre det på telefonen da den ringede, at der var noget galt. Det var det forkerte tidspunkt på den forkerte dag, og hvis ikke jeg allerede vidste det, så vidste jeg det da min mor havde sagt sit navn og der var stille et sekund inden hun sagde ”goddag”. Min mor sagde aldrig goddag i telefonen, det var lige så sikkert som at det eneste jeg drømte om de år var regnvejr og store pikke der rejste sig som kraner fra det våde græs i vores have. Mine forældre lagde aldrig hånd på mig, for som de sagde til hinanden og os tre små i sofaen, skulder ved skulder når der var TV-avis, vold avler bare mere vold, men det tror jeg ikke på, det eneste jeg har lært er at hvis du vender den anden kind til går du muligvis hurtigt fri, men så tæsker de bare nogen andre. Og jeg var allerede klogere da hun lagde røret på og gik ind til min far og jeg vidste at den alvorlige samtale ventede, at hvorfor gør du sådan noget, at hvad tænker du dog på, at hvordan ville du ønske du havde opført dig?
Jeg ville ønske at vi havde gjort det ordentligt da vi skød hønen, så vi ikke havde behøvet gå op til buret, da manden var gået, og lukke lågen op, presse den op i et hjørne og tage fat i dens våde, røde hals og holde den mens Jonas rakte mig stenen, og så jeg ikke havde været nødt til at slå fire gange indtil der kun var reflekskramperne tilbage.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: