vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag

bridges, construction, pictures, words

på 16. marts 2011

Man forstår ingenting når man er barn, man tror man kun selv findes og sådan er det stadigvæk. Appelsinerne kommer ridende med våd vind fra de varme lande hvor de plukker appelsiner og kravler op i toppen af træerne for os og skuer ud over havet og har lyst til at springe i og mærke det orange vand stjæle varme fra kroppen. Og afgive varmen til vinden der fører den over bjergene og afleverer den til sneen der giver den tilbage til vandet. Op langs klipperne på de smalle stier med sit hjerte i en dunk og bagefter hjem under dynen. Balkonens marmor er lunt efter aftensolen så man forstår hvorfor man lader hænderne glide henover den ene flade efter den anden og trykker sig op mod den og glemmer alle ting. Han står med alle pengene i hånden og hvorfor kommer han dog ikke herover som om rummets grammatisk kun lader ham beholde den ene plads i sætningen, kys mine fødder dit møgsvin, indtil du har brækket en sætning ned som et hierarki braser sammen har du ikke lov at være her. Se alle de yndige tog i digtene, se alle de børn og de evigheder med fri passage til sindsygen.

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: