vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag

bridges, construction, pictures, words

barndommen er en blind hund

på 13. februar 2011

Med grænserne som den sidste hånd min krop kan bære udstrakt og beskyttende som jeg er en bille. Der er folk der løber forbi mig på gaden og de trækker vejret som om de knepper. I går var jeg klædt ud som Che ikonisk og med sandhederne som savl ned ad hagen og i går. Klædt i vinyl og oversavede jagtgeværer INGEN BRYR SIG OM VAD JEG SKRIVER der er en tommelstor pige der lægger sig på min uldne mave da jeg rullede rundt på ryggen med benene pegende som fire tårne mod himlen JAG KAN SKRIVE VAD SOM HELST klokken ni gik madame Zidane ned af trappen foran sit overdådige stuehus med retning mod et lille skur bagest i haven, hvor hun fra tid til anden gik ned for at inspicere, som man kaldte det JAG VET MAN KAN BLI GALEN de gale gule duer der har lagt sig i det her er en dag med bolig i sig bolig i sig jeg gik ned til den franske og mødte Rasmus, men caféen var så fyldt som et barslende yver så vi gik over på en anden, bolle med ost, glemte at bestille kaffe, kvalme og så gik vi rundt om det ene vand JAG ÄR INTE DEN JEG GER MIG UT FÖR forsøget på at holde digtet, og kommaet, som et blankt felt. Når kommaet er det noget der markerer pausen, ikke-noget, så er steins manglende tegnsætning et forsøg på at gøre teksten massiv, så intet kan synke ned gennem, men man kan stille sig op på den og kigge rundt INGEN MORAL, INGEN LOJALITET, INGEN GRÄNSER, INGEN SKJULD


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: