vi taler om søjler af blomster i sale hvor teenag

bridges, construction, pictures, words

uncategorized

på 7. januar 2011

It’s my party and I cry if I want to
cry if I want to
cry if I want to
You would cry too
if it happened to you
De dobbelte linieskift er altid unødvendige, en falsk forestilling om en opsplitning af sproget eller af vores undskyldninger, hvilket er det samme. Stik mig din hånd og lad mig se om den ligner dit digt – den slags sætninger er også en forestilling om en oprigtighed, som er meningsløs, jeg er aldrig mere oprigtig end når jeg gentager mig selv, når jeg gentager mig selv er det fordi jeg ikke regner med nogen lydhørhed. Det er åbenlyst at litteraturen har potentiale til at blive rum for samfundsundergravende virksomhed og terror da det er et af de få steder, man vil kunne operere i komplet ubemærkethed. Stol aldrig på en kvinde der ikke sætter dig fortællinger i hovedet, ethvert potentiale i ethvert materiale er uendeligt, uendeligt. Som sagt er jeg aldrig mere oprigtig end når jeg gentager mig selv, det ville passe mig fint om der snart var nogen der stak mig en lussing, min kvindelige underdanighed udsultes! der findes snart ikke en tyran der kan få mine puls ud af hvile. Fluen irriterer mig, jeg ved ikke hvor den kommer fra, ved man overhovedet hvor nogen som helst fluer kommer fra, mener jeg, men jeg mener også: på det her tidspunkt af året. Det er det samme,
samme det er det,
kom over til mig og læg
dine små fuglefødder
i mine arme, der er INGEN
kunstnerisk begrundelse
for den sætning, pacifismen er slående som den mest aggressive  konstruktion eller den mest begrænsende, hvilket er det samme. Kom nu ud af støvet, jeg har skudt min modernistiske flue, kom frit frem, du er ikke alene på et stort skib over et hav man ikke ved hvor ender, lad os være nostalgiske, som et komma på det krusede papir eller det brummer som natten og du dør i en mur af vand eller du tørrer langsomt ud og kaptajnen råber Stol aldrig på de billeder solen sætter jer i hovedet,


2 responses to “uncategorized

  1. Jean Pressums siger:

    Er du som mig
    er du
    rasende –

    Måske spises der
    et sted,
    din søster stemmer
    sin mund

    den kyssede
    musenes små lodne
    pander

    en åben stemme
    spørger
    ikke –
    For det
    uudsigelige
    er ordene
    bare
    væltede stammer
    i mundens dunkle skov.

  2. Mine stemmer er stammer eller lad mig rette det mine tænder er dunkle stammer pilrådne bundgarnspæle i min munds gamle grotte med de her tømmermænd der er større end din mors kærlighed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: